Babysenge og Vugger

Barnets første værelse er altid en vigtig ting, derfor kræver det også nogle ordentlige møbler, som både du og dit barn kan føle sig sikre i. 

Derfor lægger vi hos Hoppekids vægt på, at møbler fra Hoppekids er et fornuftigt køb og forsøger derfor altid at forlænge levetiden på vores produkter. Det er også derfor at vores vugge eks. kan laves om til bænk. Det sikrer, at du får glæde af møblerne længe efter, at den lille ny er vokset ud af vuggen. Derudover er vores ANTON tremmeseng svanemærket. Svanemærket garanterer, at tremmesengen lever op til høje krav mht. kvalitet og miljø, og du kan derved være tryg ved, at dine børns sundhed ikke er i fare, når de bevæger sig i, på og ved sengen. 



Artikel 1 - 5 fra 5

Hvornår kan man bruge en tremmeseng?

Man kan allerede bruge en tremmeseng fra barnet er nyfødt.

Nogle køber en tremmeseng fra start af, da et barn hurtigt vokser ud af en vugge og det er derfor nemmere for forældrene at købe en tremmeseng fra starten af. Ulempen er dog, at barnet ikke får fordelene af at blive vugget.

Når barnet bliver vugget, er det med til at forbedre barnets motorik og så kan vuggen fra Hoppekids laves om til en lille bænk, når den ikke bruges mere. 

Babyseng mål

De fleste madrasser til tremmesenge har målene 60×120 cm. En tremmeseng kan typisk bruges fra barnet er nyfødt til det er omkring 3 år, da de så vokser ud af sengen. Herefter kan de bruge en juniorseng
Mange af de tremmesenge som bliver lavet i dag, kan fås med justerbar højde, så bunden kan hæves. 

Hvilken madras til babysengen?

Den bedste madras til en tremmeseng er en skummadras. Men madrassen skal også være åndbar så barnet kan komme af med varmen. 

Hos Hoppekids har vi 2 forskellige madrasser til tremmesengen og vuggen.

Vores hørmadras er lavet af en skumkerne med et toplag af hørfilt. Hør er et naturmateriale, som isolerer mod kulde, og som modvirker fordybninger i madrassen. Hør er enormt åndbart og hjælper med at beholde en god og behagelig temperatur hele natten, samt transportere sved bort fra barnet. Hørmadrassen har en hårdhedsgrad på 120 Newton.

Vores anden madras er ECO Dream. ECO Dream madrassen er også en skummadras og den er svanemærket og allergivenlig. I madrassen er der Waterlily® skum som er et miljøvenligt højkvalitetsprodukt, der giver en affjedrende, blød og behagelig komfort. Derudover er der lavet luftkanaler i den, så varmen fra barnet ledes væk. Madrassen har yderligere et madrasbetræk bestående af bløde bambusfibre på ydersiden med indkviltet thermould, som leder fugt og varme væk fra kroppen, samt sørger for at barnet ikke får træk. ECO Dream madrassen har en hårdhedsgrad på 145 Newton.

Tremmeseng med aftagelig side

Tremmesengen fra Hoppekids er super smart, fordi den ene side kan tages af, og dermed laves om til en bedside crip eller en bænk. For at du ikke skal opbevare den ekstra side fra tremmesengen, så kan den monteres under sengen, så den får en ekstra hylde, som man kan bruge til opbevaring. 

Vugge vs Tremmeseng

For en nyfødt kan en vugge være et rigtig skønt valg. Vuggen giver nemlig nyfødte en følelse af tryghed efter at have ligget inde i maven i 9 måneder. Det kan også være nemmere for den lille, at holde varmen i en vugge eller i en mindre seng. Det smarte ved vuggen er, at den har gyngestolsfødder, så barnet bliver vugget, hvilket er med til at stimulere ligevægtssansen, som sørger for, at barnets motorik forbedres. Derudover er det også nemt at flytte vuggen, så den altid er tæt på dig, så du kan høre dit barn, når han/hun sover, om det så er inde i stuen eller i jeres soveværelse. 

Vælger du derimod en tremmeseng, så har du selvfølgelig en seng til et par år og barnet vil få en masse plads til at vokse og skifte soveposition i. Men du vil ikke få fordelene fra vuggens bevægelser i barnets første par måneder. Men tilgengæld skal du ikke ud og købe en ny baby seng efter et halvt års tid. 

Sådan vælger du den rigtige sengerand til tremmesengen

Der findes forskellige sengerande til babysengen. Nogle er tyk i materialet, så de kan stå selv mens andre er tynde og som bindes fast med et lille bindebånd. 
En typisk baby sengerand måler 60x120 cm, så den passer til en standard tremmeseng. Du kan også få en sengerand som måler 40x80 cm. Er sengeranden 40x80 cm så passer den til en vugge. 

Hvorfor en sengerand?

En sengerand, er et beskyttende lag, som du kan sætte på indersiden af en tremmeseng eller vugge. Fordelene ved en sengeranden er udover at skabe tryghed, at den hjælper med at beskytte dit barn fra at slå hovedet ind mod de hårde tremmer på sengen. Den sørger også for at sutter og bamser ikke falder ud af sengen i nattens løb. Den er yderligere med til at beskytte baby mod den værste træk derudover så sikre den at baby ikke får ben og arme i klemme mellem tremmerne. 

Hvilken sengerand skal jeg vælge?

En vigtig ting at huske er, at en sengerand nemt bliver beskidt, så det er en god idé at vælge en sengerand, som nemt kan vaskes. 
Vælger du en sengerand til vuggen, skal den være forholdsvis neutral, så barnet ikke bliver overstimuleret i vuggen. 

Inden du køber en sengerand er det en god idé at måle om den passer, for der kan være nogle sengerande, som ikke passer til sengen.