flag-da

Livstidsgaranti på PREMIUM

Omhyggelighed og kvalitet er af afgørende betydning for os i Hoppekids.

Derfor kan vi med glæde tilbyde en hel unik livstidsgaranti på alle senge i serien PREMIUM.
Livstidsgarantien er din tryghed og garanti for, at sengen du køber er fremstillet med stor omhyggelig og med tanke på sikkerhed og holdbarhed.

PREMIUM er luksusserien fra Hoppekids. I serien finder du højere komfort, endnu bedre sikkerhed, længere holdbarhed og et næsten uendeligt udvalg af modeller og tilbehør.
Det store udvalg giver stor fleksibilitet for dig, så du kan finde en seng som passer lige netop til dit barn og dit børneværelse.
Det store det store udvalg af tilbehør og sengens kvalitet gør at sengen kan bruges igennem hele barndommen, eller gå i arv til lillesøster eller lillebror.

Det vigtigste, kort:

  1. Din seng skal være registreret hos Hoppekids senest tre måneder efter købsdatoen.
  2. Hvis den normale garanti stadig er gældende, skal du tage kontakt til den butik, hvor du købte sengen.
  3. Se alle produkter der er omfattet af garantien her.

Læs om vilkår for garantien, produktregistrering, hvordan du benytter dig af garantien og mere under billedet.

 

Vilkår for livstidsgaranti på PREMIUM-produkter

 

Hvilke produkter er omfattet af garantien?

Alle produkter som er en del af PREMIUM-serien er dækket af garantien, inklusiv rutsjebane, stiger og sengeheste. Se alle produkter der er omfattet af garantien her.

Tekstiler, madrasser og andre produkter, som ikke er en del af PREMIUM-serien, er ikke dækket af garantien.

Livstidsgarantien gælder for produkter som er købt efter d. 1. maj 2017 og som er blevet registreret hos os senest tre måneder efter købet.
Husk at du skal medsende gyldigt købsbevist i forbindelse med registrering af livstidsgarantien.

Hvad dækker livstidsgarantien?

Livstidsgarantien dækker fabrikationsfejl. Garantien forudsætter at produktet har været samlet korrekt jf. Samlevejledningen og at skruer og lign. har været efterspændt jævnligt.

Livstidsgarantien dækker ikke: fejl og mangler, som er opstået grundet forkert brug eller almindelig slid på produktet, eller ændringer i træstruktur og overflader, herunder knastudtræk.
Livstidsgarantien er personlig og kan ikke overdrages og gælder kun for et nyt produkt, købt hos et salgssted, der er autoriseret af Hoppekids.

Hvordan registreres produkterne?

For at registrere dit PREMIUM produkt skal du udfylde nedenstående formular.

Registrér dine produkter her

Bemærk: at registeringen skal ske senest 3 måneder efter købet. Gyldigt købsbevis skal vedhæftes i elektronisk form (.pdf eller .jpg). Uden gyldigt købsbevis tilbydes der ikke livstidsgaranti.

Sådan gør du brug af livstidsgarantien

For at gøre brug af livstidsgarantien skal du udfylde nedenstående formular:

Registrér dine produkter her

Bemærk: Hvis dit produkt stadig er omfattet af dit lands almindelige reklamationsret beder vi dig tage kontakt til den forhandler, hvor du har købt dit produkt. Livstidsgarantien træder først i kraft, når dit produkt ikke længere er omfattet af den almindelige reklamationsret.