I forbindelse med design eventen 3daysofdesign i København er Hoppekids blevet udvalgt til at deltage i den cirkulære møbeludstilling “Circular furniture and interior design”. Og med dobbelt så mange ansøgere, som der er pladser, er vi stolte af at være blandt de udvalgte.

Der er ingen tvivl om, at fremtiden byder på endnu mere grøn omstilling og større fokus på cirkulære forretningsmodeller. Denne fremtid er vores nutid!

En garvet spiller

Hos Hoppekids har vi arbejdet med grøn omstilling i mange år. Hoppekids blev tildelt Svanemærket tilbage i 2013 og siden da, har vi bevæget os op blandt de førende inden for grøn omstilling og cirkulært design, hvilket vores plads på udstillingen i den grad bekræfter.

Udstillingen, der vil være en del af 3daysofdesign, kommer til at foregå i Pakhus 11 fra d- 3.-5. september. Her vil Hoppekids sammen med 27 andre brands fra hele Danmark dele vores bud på cirkulære design. Med et højt antal af ansøgere til udstillingen er udvælgelsen af deltagere baseret på brands der har udmærket sig inden for godt design, ansvarlig produktion og minimal påvirkning af miljøet. Læs mere om udstillingen her.

Den store interesse for at deltage i udstillingen vidner også om en stigende efterspørgsel blandt forbrugere af møbler og interiør, der tilgodeser klimaet og knappe ressourcer.

– Her hos Hoppekids handler alt det, vi foretager os, om at skabe en bedre verden for børn verden over. Det gør vi ved at producere bæredygtige kvalitetsmøbler. For at passe på miljøet er at passe på vores børn og deres fremtid. Men at værne om vores klima er en fælles opgave. Det glæder mig derfor, at der udvises så stor en interesse for bæredygtig omstilling

Lyder det fra René Stenvang.

På udstillingen kan man melde sig til en guidet tur, der bevæger sig forbi alle udstillerne. Her kan man som besøgende få mulighed for at komme helt tæt på udstillerne og høre designere og brands fortælle om tankerne bag deres produkter og overvejelserne bag de cirkulære valg, der er truffet. Meld dig til her.

Circular Furniture and Interior Design

Hvornår: 3. – 5. September 2020

Hvor: Pakhus 11, Dampfærgevej 2, København

Program

Mange bække små gør en stor å

Én af kerneværdierne her hos Hoppekids bunder i en omtanke for miljøet og en overbevisning om, at vi alle har et ansvar for at passe bedre på vores miljø. Derfor står Hoppekids også bag en pris, som støtter bæredygtig udvikling. Læs mere om Hoppekids’ Sustainability Award her.