Når vi står og skal indrette børneværelset, er der mange overvejelser – hvilken funktion skal værelset have – både soveværelse, legeværelse og lektieværelse? Man kommer hurtigt til at overveje hvilke farver og udsmykning på væggene vil skabe den gode stemning, og hvilke møbler passer barnets alder. Samtidigt har det betydning hvilken personlighed dit barn har og hvad er populært, sjovt og trygt?

Madrassen er måske derfor ikke den mest oplagte ting at forholde sig til – men mon ikke du lige skal få et par meget gode råd med på vejen:

Madrasskum

Der findes flere typer madrasskum, der er tilladt i sengemadrasser.

Koldskum er kendt for sin fasthed og høje komfort. Madrassen giver derfor en god støtte, samtidig med at den hjælper med at vedligeholde en behagelig temperatur hele natten igennem. Hos Hoppekids finder du koldskumsmadrasser, der er godkendt i henhold til STANDARD 100 by OEKO-TEX® (64406 OETI).

Waterlily ® er Svanemærket og noget af det mest miljøvenlige madrasskum på markedet, det gælder både de råvarer, der anvendes, den måde det bortskaffes på. Det har lave emissioner under brug som madras, samt når produktet engang skal bortskaffes. Overskudsmateriale fra produktion kan nedbrydes og omdannes til ny råvare. Madrassen indeholder ingen bromerede flammehæmmere eller andre typer flammehæmmere.

Den miljøvenlige Waterlily® skumkerne er lavet i højelastisk polyurethanskum (PUR) og giver en affjedrende, blød og behagelig komfort– der er endnu bedre end koldskumsmadrasser. Hos Hoppekids indgår Waterlily®  i ECO -madrasserien.

Celsius helseskum er et Svanemærket madrasskum med særligt blød og trykaflastende egenskaber. Dette er et viskoelastisk materiale. Ved påvirkning af kroppens varme reagerer skummet ved at forme sig efter kroppen for at give støtte – memoryskum. Hos Hoppekids finder du ECO Luxury Madrassen, der har en madraskerne i Waterlily med 3 cm Celsius helseskum som toplag.

Madrasbetræk

En af de allergier mange børn udvikler, er mod husstøvmider. De levende husstøvmider findes i alle hjem og alle steder i hjemmet. Både på gulv, i møbler og i senge. Det er nu ikke dem, man udvikler allergier mod, men små støvpartikler, der er meget mindre end miderne, og som indeholder mide-allergen i form af stumper af døde mider eller fra midernes afføring. (Kilde: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/husstovmider-bor-ikke-i-madrassen)

Det handler altså om hvorvidt vi indånder disse støvpartikler. Støvpartikler er tunge og holder sig svævende kort tid og dem der lander på gulvtæppet, vil normalt ikke genere dit barn. Ligger dit barn derimod på en madras en hel nat, indhaleres en større mængde. Også pollen udefra kan sætte sig i madrasbetrækket. Dermed kan valg af madras og vaskbart madrasbetræk indgå det at forebygge allergisymptomer.

Bambusfibre i tekstiler:

Bambus er energieffektiv blandt de hurtigst voksende planter i verden. Den er hårdfør og behøver ingen pesticider i produktionen. Bambus kan vokse mange steder og frigiver oxygen. Bambusfibre er lette, åndbare og har en silkeagtig glans. Bambusfibre har en gennemhullet cellestruktur og kan derfor optage 50% mere fugt fra nattesøvn end bomuld. Naturlige antibakterielle elementer i bambusfibrene holder den bakteriefri, selv efter mange ganges vask.

Med tanke på at madrasser skal bidrage til barnets sunde søvn, introducerer Hoppekids ECO madrasserien, hvor madrasbetrækket er svanemærket og består af bløde bambusfibre på ydersiden, med indkviltet thermould, som leder fugt og varme væk fra kroppen. Madrasbetrækket er ikke bleget  og kan vaskes på 60 °C

Vertikale ventilationshuller eller horisontale luftkanaler?

Ved at udforme madrassen med enten gennemgående vertikale huller, eller horisontale luftkanaler sikres både komfortzoner og særlig optimal luftgennemstrømning for temperatur og fugtregulering. Waterlily® Skummet er også åbencellet og åndbart, og har derfor rigtig gode til svedtransporterende egenskaber

Sådan vedligeholder du din madras:

  • Godt soveklima indebærer god udluftning. Dette gælder også ECO madras.
  • Sengetæpper og dyner forhindrer fugt i at fordampe fra madrassen, vent derfor med at lægge sengetæpper og dyner ud over madrassen. Giv madrassen luft, så sveden kan fordampe.
  • ECO madrassen har godt af at blive støvsuget, for eksempel i forbindelse med at du skifter sengetøj. Dette er en god måde at fjerne både husstøvmider, støv og løse fibre.
  • Når du roterer madrassen jævnligt, forhindrer du at madrassen bliver trykket sammen der hvor den oftest bliver belastet. Rotér den gerne ca. 1 gang i kvartalet – f.eks. hoved/fodende.
  • Luft under madrassen sørger for at madrassen holdes ventileret. En sengebund med lameller slipper luft til, modsat faste underlag i træ eller masonitplader, der på sigt kan give fugtskader. Undersøg sengeområdet for mørke skjolde og tegn på mug eller skimmel – både på madrassens underside eller på selve sengen.
  • Skum har en egen lugt, som kan være kraftig lige efter udpakning. Lugten fortager sig hurtigt og er fuldstændig uskadelig. Øget ventilation vil gøre at lugten fortager sig hurtigere.
  • Er din nye madras rullepakket, anbefales det at lade madrassen hvile i 48 timer inden den tages i brug.

Se madrasser