Fordele og ulemper ved samsovning

Hvad er samsovning?

Når man enten sover i samme rum, samme seng eller når barnet kommer og putter i løbet af natten kaldes samsovning . Det er, for nogen, det allerbedste i hele verden at sove sammen med sine børn. For andre kan det være et mareridt. Samtidig findes der ikke tilstrækkelig med evidens til at fraråde eller tilråde samsovning, og derfor er det vigtigt, at I finder ud af hvad der passer bedst til jer. 

Det er helt individuelt fra familie til familie, hvordan man sover bedst. Hos Hoppekids går vi op i god nattesøvn med eller uden børn. Her kan du læse om både fordele og ulemper ved samsovning, sikker samsovning og hvad du kan gøre for at I sover bedst sammen.

Fordele ved samsovning

Én af fordelene ved samsovning med yngre børn er, at man som forældre ikke behøver stå helt ud af egen seng for at amme, trøste eller give sut. Så bliver det også nemmere for dig at vende tilbage til drømmeland, da kroppen ikke behøver vågne helt. Der er dog en masse forholdsregler, hvis man sover sammen med et lille barn. Bl.a. må barnet ikke ligge mellem jer og I skal sørge for at alle i sengen har rigeligt med plads. For børnene giver det tryghed og tillid til omverdenen at sove sammen med forældre eller søskende. At høre andres åndedræt, mærke hjerterytme og følelsen af hud-mod-hud er alt sammen med til at give tryghed og stimulere hormonet oxytocin, som skaber tillid til omverden. Samtidig giver det et dejligt bånd mellem forældre og barn, når man bruger tid sammen på den måde. Det er ikke altid at dagtimerne i hverdagen giver mulighed for denne nærhed. Ved at sove sammen kan i indhente lidt af dette nærvær. Det er dog vigtigt at understrege at tilliden og båndet også kan opbygges, selvom barnet sover på eget værelse. Her er det blot vigtigt at understøtte den trygge søvn ved at vise barnet, at I er lige i nærheden, selvom de er alene på værelset. Nogle forældre vælger også at ligge i sengen med barnet, indtil det sover. Hvis I samtidig giver mulighed for at komme og putte i løbet af natten eller om morgenen, så får I mange af fordelene ved samsovning alligevel.

Ulemper ved samsovning

Den helt store ulempe ved samsovning er at mange mennesker i én seng kan give urolighed og besvær med at falde i søvn. Det kan også give dårligere søvn, fordi der kan komme mange forstyrrelser i nattens løb. Derfor er det vigtigt at sørge for at sengen er stor nok til alle mand og at alle har deres egen dyne. På den måde kan I nemlig regulere varmen individuelt, så alle har det godt og behageligt hele natten igennem. Som forældre bør man også overveje samlivet de to voksne imellem, hvis man overvejer at åbne sengen for børnene. Sørg for at få tid til hinanden, for selvom børnenes behov ofte kommer først, så er jeres forhold dét vand som børnene svømmer i. Jeres relation er derfor enormt vigtigt.

Sikker samsovning - hvordan?

Samsovning er et udtryk for at hele familien sover i samme rum. Men hvordan er det når børn sove sammen med forældre? Der er forskellige måder dette kan foregå på i praksis. Hvis I har en stor seng og afhængigt af, hvor mange familiemedlemmer I er, kan hele familien sove i samme seng. Alternativt kan I benytte en bedside crip, som er en sideseng til baby. På den måde kan I stadig sove sammen med baby. Uanset hvilken løsning i bruger bliver det anbefalet generelt at have en sundt sovemiljø med den behagelig temperatur, da mange mennesker i samme rum hurtigt varmer rummet op. Pas på det ikke bliver for varmt og luft jævnligt ud i rummet som normalt. Derudover anbefales det at anskaffe sig en seng med fast bund og fast madrastype. Det kan fx være en fast skummadras. Det er det sikreste og mest behagelige for både jer og barnet. Hvis I vil opnå en endnu mere sikker samsovning, kan I stille jeres familieseng helt op af en væg eller op i hjørnet af rummet.

Samsovning hvor længe?

I princippet så længe I ønsker. Det vigtigste er at I følger anbefalingerne for sikker samsovning ift. børnenes alder. Sundhedsstyrelsen har nogle anbefalinger på området, som vi anbefaler at følge. Erfaringer viser dog at søskende har utrolig meget glæde af at sove sammen og at deres konfliktniveau med tiden mindskes af at sove sammen. Hvis I som forældre på et tidspunkt ikke ønsker at samsove mere, kan I med fordele lade jeres børn finde tryghed i at sove videre sammen. Alderen spiller selvfølgelig ind på, hvor gamle børnene skal være for at de kan dele seng. Det kan man derfor undersøge inden man lader sine børn sove i samme seng. En køjeseng kan også være et alternativ til at dele seng. Og ellers kan de have hver deres seng på et deleværelse.