Hoppekids Care® - DET HANDLER OM BØRNENE

Hoppekids er børnenes univers. Alt, vi laver, drejer sig om dem, og vi prøver med alle vores aktiviteter at skabe en bedre verden for dem. Børnene er grunden til, at vi skaber kvalitetsmøbler, fokuserer på bæredygtighed og gør en indsats for at hjælpe børn verden over. Men hvad er pointen med at hjælpe børnene, hvis vi uden for børneværelset samtidig overlader dem en verden, de ikke kan leve i? Fordi det handler om børnene, handler det også om den verden vi, overlader til dem; men møbler alene kan ikke redde verden. Vi har brug for, at flere hjælper til med at skabe ringe i vandet, så vi kan give vores børn en bedre verden.

Hvor skal man begynde?

Hvis vi vil ændre verden, må vi starte hos os selv. Derfor har vi kigget på, hvordan vi kan optimere vores virksomhed og vores produkter. Ved at lave FSC® (FSC-C109484)-certificerede og svanemærkede møbler med tekstiler, der er laver af Oeko-Tex®-certificeret metervarer, kan vi gøre en sundheds- og sikkerhedsmæssig forskel på de børneværelser, hvor møblerne står. Gennem møblerne hjælper vi samtidig miljøet og bæredygtigheden i den verden, hvor vores børn skal vokse op. Vi ser en sund virksomhed som fundamentet for at kunne hjælpe. Derfor arbejder vi hver dag på at skabe et økonomisk grundlag, som gør os i stand til at lave reel forandring gennem vedvarende støtte.

smilende barn

Det handler om involvering

Som virksomhed hjælper vi direkte gennem økonomisk støtte. Men det er vores filosofi, at det især hjælper at hjælpe hjælperne. Derfor arbejder vi med flere projekter og tiltag, som kan etablere en vedvarende forskel for dem, der kæmper for børn i første række.

”Jeg vil gerne derhen, hvor vores støtte er en løftestang for andres idéer og engagement, så vi er endnu flere, der hjælper”

René Stenvang, stifter af Hoppekids

 

hoppekids care

Vi støtter blandt andet flere lokale fodboldklubber i Danmark, fordi de er et fantastisk symbol på alle de frivillige, der gerne vil lægge deres energi og fritid i at hjælpe - ikke bare deres lokalområde men også børnene og dem, der har det svært. Hos Hammerum Special Olympics gør motionen og de frivilliges indsats for eksempel, at de handicappede spilleres hverdag bliver markant bedre, sundere og fyldt med flere venskaber. Selvtilliden bliver boostet, fordi der er plads til alle talentniveauer, og fordi mobning er nærmest ikke-eksisterende.

 

”Det motiverer når man kan se lyset i øjnene på de folk som gør indsatsen ude i første række. Mærke deres taknemmelighed for at man gør noget for dem. Det skaber yderligere motivation og energi til at gøre endnu mere”

René Stenvang, stifter af Hoppekids

Sammen er vi bæredygtige

Det er vores forhåbning, at vores hjælp, støtte og bæredygtige initiativer skaber ringe i vandet og inspirerer folk til at gøre det samme, uanset hvor meget eller lidt man har overskud til at gøre. Vi er nemlig dygtigere til at bære, når der er flere hænder, der støtter og løfter.

”Vi kan alle yde et lille bidrag i hverdagen. Det er summen af de mange små ting, der virkelig batter”

René Stenvang, stifter af Hoppekids

Vi tror på, at de store bæredygtige fremskridt kommer ved at ændre hverdagen og ændre de små ting, samt hjælpe til, hvor man kan. Man kan gøre en masse små ting, som sammen vil vise sig at gøre en stor forskel. For hvis vi alle gør en lille indsats, hvor vi kan, får tændt en ild i os selv og giver mere, end vi tager, og vi kan sammen sørge for en bedre fremtid - for os selv og for vores børn.

Med hjerte og sjæl er ikke blot vores slogan...

... Vi forsøger også at leve efter denne filosofi. Da vi havde været til IMM messen i Køln i januar 2020, donerede vi derfor alle de møbler, vi havde brugt til vores stand, til Anna-fonden i Køln, som værner om udsatte børn og unge og giver dem et sted, hvor de kan opleve støtte, opmuntring og tryghed. Vores møbler fik derved et nyt liv og har måske endda været med til at hjælpe børn og unge til en bedre start her i verden. Men det er ikke det eneste sted, hvor vi hjælper. Du kan læse mere om nogle af de organisationer, som vi regelmæssigt bidrager til lige her.

RAP om KAP
RAP om KAP
Det store fynske andevæddeløb for forskning i sclerose.
Sommerbold på heden
Sommerbold på heden
Sommerbold på Heden er en turnering for unge og voksne med særlige behov.
Red Barnet
Red Barnet
Verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation
Lykkeliga
Lykkeliga
Den gladeste håndboldliga, som kæmper for sammenhold og accept!
Morud IF
Morud IF
Det lille fodboldhold med det store hjerte
Anna-fonden i Køln
Anna-fonden i Køln
Hoppekids donerer møbler til Anna-fonden i Køln