Det lille fodboldhold med det store hjerte

Morud IF har en fodboldklub, hvor værdierne og de frivillige har lagt et stærkt grundlag for udvikling af de børn og unge, der spiller dér. Klubben ligger også i ejeren af Hoppekids, Renés, hjemby Morud. Han har haft et væld af gode oplevelser og set de frivillige ildsjæle i klubben virkelig arbejde for det de brænder for. De frivillige hos Morud IF ser vi som et fantastisk eksempel på, hvilken forskel man kan gøre for andre og dette er en af grundene til, at vi støtter fodboldklubben.

Morud IF fokuserer især på at inkludere alle børn ved at lære dem om sammenhold og ansvaret ved at være en del af et hold. Derfor er holdånden også stærk i Morud IF.
Hjørnestenene på holdet er det sociale aspekt, at børnene har det sjovt og at de får en god oplevelse, mens de lærer at bevægelse og motion kan være en fest. De frivillige ledere og trænere arbejder også utrætteligt på at styrke børnenes selvværd, udvikling og motorik, og det synes vi er prisværdigt.

Den forskel som de frivillige gør for børnene i Morud IF, synes vi er enormt stærk og inspirerende og derfor støtter vi dem. For os er klubben et symbol på, at der rundt omkring i verden findes et utal af mennesker, der – ligesom i Morud – frivilligt lægger deres kræfter i de lokale klubber og gerne vil gøre en forskel ikke bare for deres klub, men også for børnene.

 

Læs mere om Morud IF her.