Halvhøj Seng med rutsjebane
Den perfekte seng til legebarnet, som drømmer om en rutsjebane på værelset. Med den halvhøje seng med rutsjebane, får dit barn plads til hyggelige huler under sengen og muligheden for at de kan rutsje ud af sengen om morgen.
Og skulle man have lyst til at gemme noget af legetøjet væk, så der er mere plads på værelset,så kan man få de sødeste forhæng til sengen.
Så tag et kig på vores halvhøje senge med rutsjebane og læs mere om, hvorfor I skal vælge denne seng.

Rutsjebane indendørs? Ja tak!
Overvejer I at gøre børneværelset en anelse sjovere? Lav en legeplads indenfor med en rutchebane på værelset. Det er en fantastisk kilde til mange timers sjov - og på en regnvejrsdag er det lidt sjovere at se sit barn rutsje inde på værelset end ude på legepladsen.
Udover de mange muligheder for sjov og leg, er der også en masse andre fordele ved en halvhøj seng med rutsjebane. Når dit barn kravler op i sengen, rutsjer ned og kravler op på ny, udvikler barnet sine motoriske færdigheder, da man lærer at kontrollere sin krop bedre. Tilpas udfordrende fysiske udfoldelsesmuligheder hjemme er vigtige for, at dit barn har mulighed for at udvikle sine motoriske kompetencer (sundhedsstyrelsen.dk).
Halvhøj seng med rutsjebane til børn
Vores senge med rutchebane er halvhøje og hvide, hvilket gør dem simple i udtrykket og nemme at tilpasse til resten af værelset. Rutchebanen kan - ligesom stigen - placeres i begge sider af sengen, så I kan få sengen til at passe til indretningen af netop jeres børneværelse.
Er I ikke helt sikre på om en rutsjebane er noget for jer, kan I altid tilføje den senere. Køber I en delbar halvhøj seng - hvad end det er ECO Dream eller ECO Luxury - kan rutchebanen tilkøbes og monteres efterfølgende. Og så kan den ligeledes også fjernes igen på et senere tidspunkt.

Hvilken madras til halvhøj seng
Når du vælger en madras til en halvhøj seng fra Hoppekids, anbefaler vi en madras, der er 9 cm høj til senge fra ECO Dream serien og til senge fra ECO Luxury serien, anbefaler vi en madras, der er 12 cm. Man bør være opmærksom på om det er en ECO Dream eller ECO Luxury seng, da det kan have betydning for sikkerheden af dit barn, hvilken madras man vælger. Iht. sikkerhedsnormen må en madras til ECO Dream sengeserien nemlig MAX. være 9 cm høj, og for vores ECO Luxury sengeserie MAX. 12 cm høj.
Når du har fundet ud af, hvor høj madrassen må være, skal du til finde ud af hvilken madras, der passer bedst til dit barn. Er det en svanemærket og allergivenlig ECO madras, en koldskumsmadras eller noget helt tredje. Se mere om vores forskellige madrasser og få hjælp til valg af madras i vores madras guide.
Halvhøj seng med plads til leg
Med en halvhøj seng med rutsjebane fra Hoppekids er der plads til masser af leg og sjove stunder. En halvhøj seng er 105 cm i højden, og er derfor en perfekt seng til de yngre børn eller børn der endnu ikke er helt klar til at have en høj seng, men stadig ønsker at komme lidt op i højden og sove. Med en halvhøj seng med rutsjebane er det muligt at kombinere dette med god opbevaring eller leg. Hvis man har brug for opbevaring, kan vores Hoppekids reol med hjul bruges under sengen. Reolen fås i to størrelser og kan bruges til opbevaring af blandt andet legetøj. Hoppekids halvhøj seng med rutsjebane fås i målene: 70x160 cm, 90x200 cm og 120x200 cm.
Forhæng til en halvhøj seng med rutsjebane
Pladsen under en sengen kan bruges til rigtig meget - lige fra opbevaring til legerum. Man kan for eksempel lave en hule under sengen og eventuelt gøre den ekstra hyggelig med en madras, en masse puder og lyskæder. Hertil kan et legeforhæng til den halvhøje seng være rigtig godt tilbehør og være med til at ændre udtrykket af sengen. Leder I efter noget inspiration til jeres værelse så hop over og se alle vores tekstil-temaer. Her finder I bla. forskellige forhæng til en halvhøj seng.
Legeforhæng til seng med rutsjebane er det samme, som bruges til en almindelig halvhøj seng. Det vil også sige, at beslutter I jer for at fjerne rutsjebanen, kan forhænget fortsat bruges til sengen uden rutsjebane.
Hvornår kan man bruge en høj børneseng?
Hvornår man skal vælge en seng med højde til sit barn, eller om man skal have en høj seng kommer meget an på dit barn. Vi anbefaler vores halvhøje senge til børn i 4-5 års alderen - men nogen vælger at tage en høj seng ind endnu tidligere, hvilket selvfølgelig også er muligt. Se på jeres barn og vurder herfra, om en seng med højde er sagen eller ej.
For at vænne sig til højden på sengen, kan man eventuelt starte med at sove på en madras under sengen. Så kan dit barn i løbet af dagen lege i sengen og vænne sig til højden. Inden længe er barnet helt tryg ved at bevæge sig i sengen, og så kan man rykke sovepladsen op i sengen.