Livstidsgaranti

På PREMIUM og STOREY

PREMIUM er luksusserien fra Hoppekids. I serien finder du højere komfort, endnu bedre sikkerhed, længere holdbarhed og et næsten uendeligt udvalg af modeller og tilbehør. Det store udvalg giver stor fleksibilitet for dig, så du kan finde en seng som passer lige netop til dit barn og dit børneværelse. Det store udvalg af tilbehør og sengens kvalitet gør at sengen kan bruges igennem hele barndommen, eller gå i arv til lillesøster eller lillebror.

STOREY er det fleksible reolsystem fra Hoppekids. Systemet opbygges i sektioner, så man helt selv kan bestemme længden på sit system, hvilket tilbehør man ønsker og hvordan det hele skal sættes sammen. Det store udvalg af tilbehør til STOREY giver dig stor fleksibilitet og du kan derved skræddersy systemet til dit hjem. Det gør også, at STOREY kan være en tro følgesvend gennem alle livets faser.

Omhyggelighed og kvalitet

Livstidsgaranti på PREMIUM og STOREY. Omhyggelighed og kvalitet er af afgørende betydning for os i Hoppekids. Derfor kan vi med glæde tilbyde en hel unik livstidsgaranti på alle senge i serien PREMIUM samt alle produkter i reol-serien STOREY. Livstidsgarantien er din tryghed og garanti for, at produktet, du køber, er fremstillet med stor omhyggelighed og med tanke på sikkerhed og holdbarhed.

Det vigtigste, kort
  1. Dit produkt skal være registreret hos Hoppekids senest tre måneder efter købsdatoen.
  2. Hvis den normale garanti stadig er gældende, skal du tage kontakt til den butik, hvor du købte sengen.
  3. Se alle produkter, der er omfattet af garantien her.
Vilkår for livstidsgaranti på PREMIUM og STOREY

Hvilke produkter er omfattet af garantien?

Alle produkter, som er en del af PREMIUM- eller STOREY-serien, er dækket af garantien, inklusiv tilbehør såsom hylder, rutsjebane, stiger og sengeheste. Se alle produkter der er omfattet af garantien her. Tekstiler, madrasser og andre produkter, som ikke er en del af PREMIUM- eller STOREY-serien, er ikke dækket af garantien. Livstidsgarantien gælder for produkter som er købt efter d. 1. maj 2017 og som er blevet registreret hos os senest tre måneder efter købet. Husk at du skal medsende gyldigt købsbevist i forbindelse med registrering af livstidsgarantien.

Hvad dækker livstidsgarantien?

Livstidsgarantien dækker fabrikationsfejl. Garantien forudsætter at produktet har været samlet korrekt jf. Samlevejledningen og at skruer og lign. har været efterspændt jævnligt. Livstidsgarantien dækker ikke: fejl og mangler, som er opstået grundet forkert brug eller almindelig slid på produktet, eller ændringer i træstruktur og overflader, herunder knastudtræk. Livstidsgarantien er personlig og kan ikke overdrages og gælder kun for et nyt produkt, købt hos et salgssted, der er autoriseret af Hoppekids.

Hvordan registreres produkterne?

For at registrere dit PREMIUM eller STOREY produkt skal du sende en mail via nedenstående link:

Bemærk: at registreringen skal ske senest 3 måneder efter købet. Gyldigt købsbevis skal vedhæftes i elektronisk form (.pdf eller .jpg). Uden gyldigt købsbevis tilbydes der ikke livstidsgaranti. Når du opretter dig som livstidsgaranti-kunde hos Hoppekids.com, registrerer vi en række oplysninger om dig, herunder, men ikke begrænset til, dit navn, adresse, land, e-mail, telefonnummer, samt produkter og købssted. Nogle af disse oplysninger er obligatoriske i forbindelse med oprettelsen af din livstidsgaranti. De personlige oplysninger, du afgiver til os, behandles fortroligt og videregives kun, hvis det har et nødvendigt formål. Vi kan kontakte butikken, men kun i service øjemedet. Læs mere om vores behandling af persondata i vores persondatapolitik.

Sådan gør du brug af livstidsgarantien

For at gøre brug af livstidsgarantien skal du sende en mail via nedenstående link:

Bemærk: Hvis dit produkt stadig er omfattet af dit lands almindelige reklamationsret beder vi dig tage kontakt til den forhandler, hvor du har købt dit produkt. Livstidsgarantien træder først i kraft, når dit produkt ikke længere er omfattet af den almindelige reklamationsret.