Choose the right bed

Vælg den rigtige seng

Hvilken seng til børn

Lige meget hvilken alder dit barn har, så er det vigtigt, at dit barn har omgivelserne for en god natte søvn. Eftersom børn udvikler sig hele tiden er det vigtigt, at de får den rette søvn, så de har energien til at lege og udvikle sig. Derfor er det essentielt, at der bliver valgt den rette seng.


Hvor lang skal børnesengen være?

Et godt sted at starte er at finde ud af, hvor stort liggemålet skal være i sengen, for ja det har betydning for hvor længe dit barn kan have sengen. De to mest almindelige størrelser på en børneseng er: 70x160 cm og 90x200 cm.

  

Juniorseng 70x160

Juniorsengen som er 70x160 cm er en god, lille størrelse, som er særlig god når man skifter fra en tremmeseng til en juniorseng. Skiftet fra tremmesengen kan nemlig virke utrygt på nogle børn, fordi de ikke er vant til at have så meget plads omkring sig. En 70x160 cm børneseng er derfor en rigtig god overgangsseng, da den ikke bliver for overvældende for mindre børn. Derudover er den god til små værelser, fordi den ikke er så lang eller bred og derved ikke optager så meget plads på værelset - hvilket giver mere plads at lege på.

Selvom sengen kun er 160cm lang så kan den for mange bruges, indtil barnet er ca. 8 år gammel – hvor I måske alligevel skal til at indrette værelse til en pre-teenager. 

Juniorseng 90x200 

En 90x200 cm børneseng er særlig praktisk da der er plads til, at barnet kan vokse og brede sig i sengen. Samtidig er den stor nok til, at I kan ligge ved siden af barnet, når der skal læses godnathistorier eller hvis barnet har brug for dig indtil de er faldet i søvn. Med en børneseng, som er 90x200cm har I også mulighed for at få plads til en ekstra seng, som kan bruges når der kommer gæster på besøg. 

Hvis I nu skulle have planer om at ændre værelset i fremtiden, så har I rigtig mange muligheder for at ændre sengen. For med en 90x200 cm juniorseng er der utallige muligheder for enten at bygge den om til en køjeseng, halvhøj seng eller højseng osv.

 


Hvor høj skal sengen være?

 

Når I har fundet ud af om sengen skal være delbar / modulær, så den kan ændres senere hen, kan I overveje hvor høj sengen skal være. Høje senge er nemlig rigtig gode til at skabe mere plads - selv på de mindste værelser. De høje senge kan både være med til at frigive plads til andre møbler, men de er også helt perfekte, hvis man elsker at bygge huler.

Hos Hoppekids finder du 3 slags høje senge - Halvhøje senge, Mellemhøje senge og Højsenge, som du kan læse mere om længere nede:


 

Den halvhøje seng

Den halvhøje seng er den laveste af de tre høje senge. Stigen op til sengen byder på 2 små trin, så yngre børn kan få følelsen af en høj seng uden, at sengen bliver for høj. Højden under sengen er 69-72 cm - alt efter om det er en ECO Dream eller ECO Luxury seng. De ca. 70cm under sengen giver jer en masse muligheder for både at bruge pladsen til opbevaring og legeområde. Men I kan også vælge at lave det om til en ekstra soveplads, så den halvhøje seng kan fungere som en køjeseng for mindre børn. Sengen byder også på et stort udvalg af forsekllige størrelser så både store og små værelser kan få plads til en halvhøj seng. 

Og er I på udkig efter en højseng med rutsjebane, er det også en halvhøj seng, I skal vælge. På den halvhøje seng kan man nemt tilføje eller fjerne en rutsjebane, så der kommer et snert af legeplads på børneværelset. 

Derudover findes der en masse fede forhæng til de halvhøje senge, som kan være med til at gøre sengen til mere hyggelig og personlig. Derudover er de også fantastiske til at gemme noget af legetøjet væk med.

Højsengen

Højsengen er den højeste af de høje senge. Stigen til sengen har 4 trin, og er derfor god til det lidt større barn, som nemt kan klatre de 4 trin op i sengen. Højden under sengen er 135-143 cm - alt efter om det er ECO Luxury eller ECO Dream seng. Alle højsengene findes i størrelsen 90x200 cm, og er ligesom de andre høje senge designet i moderne og tidsløst design i den klassiske hvide farve.

Højeseng er også den seng i skal gå efter, hvis I gerne vil have en højseng med sofa under. Højden på sengen gør den ideel til at have en sofa eller ekstra soveplads under sengen. Har dit barn overnattende gæster, kan lounge-modulet til højsengene blot trækkes ud, så det kan bruges som en seng. Herefter kan det blot skubbes tilbage igen og fungere som en hyggelig sofa-krog i løbet af dagen.

Den mellemhøje seng

Den mellemhøje seng er - som navnet måske antyder - den seng, der højdemæssigt ligger mellem den halvhøje seng og højsengen. Stigen til sengen har 3 trin, og den passer derfor godt til børn, der ikke er nervøse ved en høj seng. Højden under sengen er 108cm - både i ECO Dream og ECO Luxury udgaven. Den ekstra højde, gør sengen perfekt til at have et legekøkken stående under, så man kan indrette et lille køkken område.

Den mellemhøje seng kan fås i størrelserne 70x160, 90x200 og 120x200cm. Og der kan ligeledes fås forhæng til sengen, som kan skærme området under sengen lidt af.
Den mellemhøje seng er et godt alternativ til højsengen, hvis man gerne vil have mere plads på værelset uden, at sengen bliver for høj, samtidig med, at man som forældre stadig kan nå op i sengen.

 

Hvornår kan børn sove i en køjeseng eller høj seng?

Vores erfaringer har vist, at børn allerede fra en alder af 4-5 år kan bruge en halvhøj seng, men vi anbefaler, at I ser på jeres barn og vurderer hvordan deres motoriske færdigheder er, inden I køber en høj seng. Et godt råd er, at hvis barnet i starten ikke føler sig tryg ved at sove oppe i sengen, så kan I ligge madrassen under sengen, og lave det om til en lille hule - så kan barnet nemt selv beslutte, hvornår de er klar til at tage springet op i køjen. 

Efterhånden som barnet vokser bliver ældre kan man bygge sengen højere, så den halvhøje seng f.eks. bliver til en højseng. Hvilket bl.a. vil give mere plads på børneværelset. Typisk kan et barn bruge en højseng eller køjeseng, når de er omkring 7-8 år, men som sagt så er det meget individuelt hvornår et barn er stor nok til en højseng eller køjeseng, eller om de overhovedet vil have en højseng. Så se på dit eget barn og vurder om de er klar til en høj seng.

 

Vælg seng ud fra hvordan dit barn er

En anden måde hvorpå du kan vælge en juniorseng, er ud fra hvordan dit barn er. For det kan være svært at beslutte sig for, hvilken seng man skal vælge. Derfor har vi i stedet beskrevet en række forskellige typer af børn og giver vores bud på, hvilken seng, der vil passe perfekt til dem.

 

Til den jordbundne

Hvis dit barn har det bedst nær jorden, så er juniorsengen det oplagte valg. Selvom højden ikke er stor, er der alligevel plads til rummelig opbevaring eller en udtræksseng nedenunder. Hussengen og himmelsengen kan også være et godt valg, da man får fordelene fra en almindelig juniorseng. Derudover får man mulighed for at dekorere sengen med tekstiler eller andet pynt for at gøre den lidt mere hyggelig. 

Og hvis klatrelysten melder sig? Så kan man fjerne hus- eller himmel modulet og skifte det ud med et højere modul til at sætte under sengen.

Til hulebyggeren

Hvis det bedste, dit barn ved, er at putte, lave hule og lege gemme, er den halvhøje, mellemhøje eller køjesengen det optimale valg for jer. Hæng et forhæng op og læg en madras på gulvet under sengen, så vil I altid vide, hvor Junior gemmer sig: I sengehulen, måske i færd med at lægge listige planer eller læse eventyrbøger højt for bamserne.

Til dem, der deler og har gæster

Til deleværelser og til værelser hvor der ofte er overnattende gæster, er det oplagt at tænke i løsninger, hvor der kan skabes to eller flere sovepladser på næsten samme plads som en. Køjesengen med udtræksseng under giver fx tre sovepladser på samme gulvplads, som én almindelig seng optager. En højseng med møbler nedenunder giver en mini-stue om dagen, og med vores lounge-modul kan rummet nemt forvandles til en soveplads til gæster

Til dem med højt til loftet

Hvis du er heldig at have højt til loftet og samtidig er komfortabel med, at dit barn skal klatre i seng, er vores højere senge ideelle, fordi de frigiver gulvplads. Pladsen under sengen kan du i stedet bruge på opbevaring, arbejdsplads, hyggehule eller ’bare’ ekstra plads til at brede racerbanen og prinsesseslottene ud på. For at udnytte de høje vægge kan du investere i opbevaring med en god højde eller solide hylder. På den måde giver du værelset oceaner af lækker legeplads at boltre sig på.

Til dem uden så meget plads

Det kræver sin forælder at indrette et lille børneværelse. I et lille værelse skal man være ekstra omhyggelig i sit valg af møbler - og især seng - fordi de hurtigt kommer til at fylde meget i landskabet.

Vi anbefaler, at I enten vælger en seng med et mindre liggemål - som fylder mindre i rummet - eller vælger en seng med højde på, som giver ekstra gulvplads under sengen. I kan selvfølgelig også vælge en seng som både har højde og et mindre liggemål - så får I begge fordelene i én og samme seng - her kan den 70x190 cm børneseng være et rigtig godt valg, da den både er smal og har noget længde, så der er plads til at vokse i sengen. 

Skal sengen være farvet?

Langt de fleste vælger en seng i en neutral farve, fordi det giver mulighed for nemt at ændre indretningen. For andre er den største drøm i verden at få en farverig seng - hvilket også kan være en nem måde, at få flere farver ind på værelset. Hvis dit barn eller du har en drøm om flere farver på værelset, så anbefaler vi, at I kigger nærmere på serien My Color eller ECO Comfort sengene. Hvis I vælger en farverig seng, kan I med fordel skrue lidt ned for farverne på væggene og de øvrige møbler – for det kan give en rigtig fin balance i værelset.

De fleste af de farvede børnesenge findes i ECO Comfort serien - denne serie er særligt velegnet til børn, som kommer direkte fra tremmesengen, dette skyldes at sengene kun er i størrelsen 70x160cm. Tager man derimod My Color serien, så får man lidt færre farve muligheder, tilgengæld har man muligheden for at lave juniorsengen om til en halvhøj seng. Dog fåes My Color sengene findes kun i størrelsen 90x200cm.

En anden måde at tilføre personlighed og stemning til værelset er at pynte med puder og tekstiler. Det smarte med tekstiler er netop, at man kan ændre stemningen på et værelse fuldstændigt, ved at skifte få ting ud. Det betyder også, at når storesøster vokser ud af værelset, vil lillebror kunne arve dele af indretningen. Forhængene er også en meget nem måde at tilføje flere farver til værelset og ikke mindst en nem måde at ændre det senere hen.

Vores håndsyede tekstilserier har mange forskellige dele, fx fine forhæng til senge, sjove sækkestole og bløde puder. Læs mere om vores forskellige universer her.

Senge til pigeværelset 

Pige senge kan findes i mange forskellige farver og former, med forskellige temaer. Hos Hoppekids er udvalget af pige senge stort. Det betyder, at du kan finde lyserøde og romantiske senge til din datter. Er din datters yndlingsfarve lyserød, så kan sengene fra My Color og ECO Comfort måske være den helt rigtige løsning, for der har du mulighed for at vælge mellem forskellige juniorsenge i den flotteste lyserøde farve.

Er man derimod til den mere romantiske stil, så kan den fine himmelseng være den perfekte pige seng. Himmelsengen giver nemlig mulighed for, at man kan dekorere sengen med flotte gardiner og lyserøde puder, så kan får den perfekte drømme seng. 

Man kan også vælge at dekorere de hvide senge med tekstiltemaerne, og på den måde inddrage den lyserøde farve, så man får en pige seng.

Senge til drengeværelset

Drenge senge skal oftest være seje, så de passer til en dreng. Men hvad er en sej drenge seng? Nogle vil mene, at det er en blå seng, nogle drenge vil mene det er en dinosaur seng og andre måske noget helt tredje.

Hos Hoppekids er der mange muligheder for, at få den perfekte drenge senge. Du finder både høje senge og juniorsenge i forskellige farver, seje forhæng, samt sjovt tilbehør til sengene, så man kan lave den sejeste drenge seng. Forhængene og tekstiltemaerne til Hoppekids senge er en nem måde, hvorpå du kan style en klassisk hvid seng til en super sej drenge senge. 

 

Read more ...

See all blog posts
Godnathistorien om Sally den eventyrlystne seng🛏️✨

The bedtime story about Sally the adventurous bed🛏️✨

In a cozy little town where the sun always smiled and the sky was blue, there lived a happy and bouncy bed named Sally. Sally was not just an ordinary bed, she was a dreaming bed that wanted to bec...

Fordele og ulemper ved samsovning

Advantages and disadvantages of co-sleeping

Når man enten sover i samme rum, samme seng eller når barnet kommer og putter i løbet af natten kaldes det for samsovning. Det er, for nogen, det allerbedste i hele verden at sove sammen med sine b...

Vejen til et mere bæredygtigt børneværelse

The path to a more sustainable children's room

Gå efter Svanemærket, når du køber børnemøbler. På den måde får du robuste møbler, som hverken belaster dit barn eller miljøet. Sådan sikrer du et børneværelse med plads til leg og udvikling – uden...

Børn og deres søvnbehov

Children and their sleep needs

Why is sleep important? You probably already know that sleep is important. As a parent, you have likely experienced periods of almost constant sleep deprivation and all the symptoms that come ...

Vælg den rigtige seng

Choose the right bed

No matter what age your child is, it is important that your child has the surroundings for a good night's sleep. As children are constantly developing, it is important that they get the right slee...

Products from Hoppekids

See all